Børnehuset Trekløverens kostpolitik

 

Kostpolitik i Børnehuset Trekløveren

 

Mål

• At børnene får et godt forhold til mad

• At børnene får en sund og varieret kost

• At børnene får gode spisevaner, og indtager maden i en god atmosfære

• At børnene oplever måltidet som noget positivt, der giver ny energi

 

Morgenmad i Børnehuset Trekløveren:

Vi mener, og sundhedsstyrelsens undersøgelser viser, at det er vigtigt, at børn starter dagen med at få lidt i maven. Til morgenmad bør man spise så meget, at 20-25 % af ens daglige energibehov er dækket ind.

Det er vigtigt at få et solidt og godt morgenmåltid.

 

  • Vi tilbyder morgenmad til børn, som kommer mellem 6.15 – ca. 7.45.

          Det vil sige:

         At disse børn kan få spist inden kl. ca. 7.45, hvor morgenmaden ryddes af.

  • Det er et tilbud, dette betyder ikke, at alle børn skal ha´ morgenmad, hvis de har spist hjemmefra.

  • Børnene må ikke selv have morgenmad med hjemmefra.

  • Morgenmaden består af: Havregryn, cornflakes og (havregrød i Regnbuen).

  • Morgenmaden administreres af personalet

     

    Formiddag/eftermiddag

    Vi serverer frugt hver formiddag og eftermiddag

    Frokost:

  • Sol O Mio: 11,30-12,00

  • Regnbuen: 11,00-11,30

    Vi skaber en god stemning omkring måltidet ved at lade børnene spise i harmoniske, rolige og trygge omgivelser.

     

     

     

     

     

     

     

     

     

    Forældrene er ansvarlige for, at deres barns madpakke er nærende, sund og mættende.

     

    Vi fungerer som vejledere, når vi spiser.

    Jo yngre børnene er, jo mere vejledende er vi.

     

    Spisning:

  • Foregår i små grupper

  • Faste spisepladser til børnene

  • Timetimeren sættes fra måltidets start på ca. 10 min, hvor der ikke er nogen der snakker, men alle spiser, når den så giver lyd fra sig, er det ok, at man snakker med dem, man sidder ved bords sammen med.

  • Fokus på maden

  • Fokus på sprog

  • Fokus på tæt, anerkendende og rolig/hyggelig samvær og kontakt

  • Er børnene sultne mellem de faste spisetider, er det altid tilladt at tage en mad fra madpakken.

     

    Vi appellerer til, at det medbragte mad følger sundhedsstyrelsens officielle kostråd:

        • Spis varieret, ikke for meget

        • Spis mere fisk

        • Vælg fuldkorn

        • Vælg magert kød og pålæg

        • Vælg magre mejeriprodukter

        • Spis mindre mættende fedt

        • Spis mad med mindre salt

        • Spis mindre sukker

        • Drik vand

        • http://altomkost.dk/deofficielleanbefalingertilensundlivsstil/de-officielle-kostraad/

           

           

          Frokosten skal være en hyggestund. Der tilbydes vand til frokost.

           

           

          Fødselsdage:

          I kan aftale med kontaktpædagogen, hvordan I vil afholde Jeres barns fødselsdag.

          I er velkomne til selv at medbringe noget, så vi kan fejre fødselsdagen, her i børnehaven for barnets gruppe, hvor I forældre også gerne må deltage.

          Vi er ikke sukkerforskrækkede, men sætter pris på, at det begrænses, da fokussen skal være på fejringen af barnet og ikke, hvad der deles ud.